Kolera 1831. Foranstaltninger

Sognefoged Jens Andersen havde i perioden fra den 5. juni til den 4. december 1831 meget arbejde på grund af frygten for en kolera epidemi.

Her er hvad der kan læses i hans Dag-Journal for den pågældende periode. Ved at læse journalen for hele 1831 kan man se, at der herudover har været mange andre opgaver at passe for sognefogeden. Gården skulle jo også passes.

——————————————-

Side 8.

Junii: 15                       Cancelie-Circulaire af 11te Juni, angaaende Forholdsregler til at forhindre Choleraes Indsnigelse i Landet, ved: ikke at tilstæde Omløbere saasom: Taskenspillere, Forevisere af Kunster, Dyr og Rariteter, saa og Forsigtighed med at tilstæde Haandværkssvende og andre Personer af den arbejdende Classe, Adgang til Riget.

Side 11 + 12 + 13.

Julii 24.              Circulaire af 25de Junii fra Cancelieraad Lanng, samt en medfølgende Anviisning til Forebyggelse af Smitte ved indtræffende Cholera Epedemie, hvorfor tilligge Indskjærpes:

Det skal være Sognefogdens Pligt saalænge det med bemeldte Sygdoms Udbredelse her i Landet trufne Foranstaltninger ikke ere hævede, nøje at føre Tilsyn med at Landalmuen holder sine Huuse indvendig reene, og jævnligen udlufter dem, samt at der uden for disse intet stillestaaende og stinkende Vand, eller i det heele saadanne ureenligheder findes der opfylder Luften med skadelige Dunster.

Saasnart Sygdoms Tilfælde, der have de i det medfølgende Skrift angivne Kjendetegn skulle yttre sig, haver Sognefogden efter at han derom er kommen til Kundskab, saavel øjeblikkeligen at anmelde det for Herredsfogden, eller Districtslægen for at Hjælp strax kan erholdes, samt at føje Anstalt til at Huuset hvor Sygdommen er udbrudt saaledes spærres med Vagt, at dermed ingen Samqvem kan haves, eller Beboerne forlade det.

Julii 25.              Instrux af 11te Julii fra Cancelieraad Lanng, og samme Dag Udmeldt til Medlem i Sundhedscommissionen tilligemed Gaardmand Jens Mikkelsen af Østerbye og Gaardmand Ove Mortensen af Jegstrup.   –   saalydende:

Instrux

For de Mænd som ved Undersøgelse i Gaarde og Huuse paa Landet, skulde paasee at Reenlighed iagttages.

  1. Mændene have ved foreviisning af denne Instrux at besørge at nødvændige Udluftning skeer ved at Vinduerne i Gaarde og Huuse aabnes i deres Nærværelse.
  2. Hvor stinkende Luft finder Sted, have de ligeledes strax at foranstalte at der bliver røget med Enebær som de til den Ende altiid bør medbringe til Visitationen.
  3. Befindes Ureenlighed, stillestaaende og stinkende Vand, Morads eller sligt i eller ved Huuse og Gaarde, have Mændene strax at tilholde de Vedkommende at lade den fornødne Reenselse paabegynde, imedens de endnu er tilstæde, hvorfor de have om mueligt samme Dag, eller i det seeneste den paafølgende at paasee at paalægget er efterkommet og forsaavidt dette enten aldeles ikke, eller og ej tilstrækkeligen maatte være udført da at besørge dette uopholdelig ved lejede Folk paa de forsømmeliges Bekostning, hvorover Regning mig tilstilles, for at denne kan besørges betalt og den forsømmelige derfor straffet.
  4. Skulde nogen imod Formodning under Synsmændenes Nærværelse tillade sig at upassende Udladelser mod Dem, da have de først med Sindighed at advare de paagjældende, om at viise Agtelse mod dem som ere sendte i offentlig Anliggende, men skulle dette være uden Nytte, eller og 
  5. nogen skulle understaae sig aabenbar at fornærme Mændene, da have de øjeblikkelig at sørge for at Beviis for Fornærmelser kan træffes og dernæst strax at anmelde mig det passerede til Vedkommendes tilbørlige Afstraffelse.
  6. Fornævnte Visitation have Mændene at afholde efter Omgang i Lægderne een gang om Ugen efter Tilsigelse af Sognefogden hver gang. Skulde der efter Visitationen da være noget at erindre have de strax at anmelde dette for Sognepræsten.

September 20:  Circulaire fra Cancelieraad Lanng af 19de dennes om at forrette Vagthold, saalydende:

I Henhold til Hr: Stiftamtmand Rosenørns Circulaire af 13de dennes, anmodes deres Velbyrdighed hermed tjenstligst om at tilkjendegive efternævnte Sogners Beboere at de have fra 1ste i næste Maaned at deeltage i Strandvagter til at forebygge Cholera-Sygens Indtrængelse i Landet fra Søesiden i følgende Forhold, og paa følgende Steder, nemlig:

Side 14.

  1. Moesgaard District i hvilket Vagten betyder at KystogSynsføreren er Forvalter Wittusen paa Moesgaard til hvem de Vagtgjørende altsaa have at melde sig.
  2. Holme Sogn afgiver 33 Mand i hver Omgang
  3. Koldt Sogn               64
  4. Ormslev Sogn          31
  5. Maarsleth Sogn        76
  6. Beder District hvor Skovfoged Søren Andersen i Hophaven er KystogSynsfører og til Vagtpligtige altsaa melde sig.
  7. Trandberg Sogn afgiver 39 Mand hver Gang
  8. Thiset Sogn                    61
  9. Beder Sogn                    32
  10. Malling District, i hvilket Jacob Sørensen i Bregenballe er KystogSynsfører, og til hvem de Vagtpligtige melde sig.
  11. Astrup Sogn afgiver 40 Mand i hver Omgang
  12. Tulstrup Sogn           18
  13. Hvilsted Sogn           20
  14. Malling Sogn            90

Og beder i Overensstemmelse hermed beordret at Koldt, Trandberg, og Astrup Sogne hvert for sig sender 4re Mand til afløsning paa Vedkommende respective Vagt den 1ste October førstkommende Kl: 12 Middag, og saa fremdeles Daglig indtil det for dem hvert især anførte Antal Mand ere afgivne, hvorpaa Omgangen gaar over til næste Sogn o:s:f: indtil det ethvert District tildeelte Vagtantal ere præsterede, hvorhos det ansees billigt at Sognene Maarsleth Beder og Malling, som i forløben Sommer ene have bestridt bemeldte Vagthold, komme sidst i Omgangen, men naar disse ogsaa have afgivet deres Tal, begynder en ny Omgang i samme Orden som forrige.

Wilhelmsborg Birkecontoir den 16de September 1831.

Rasmusen

Dette meddeles herved Sognefogderne paa efternævnte Steder til Efterretning og Iagttagelse, hvorhos de bør forsyne dem med en Afskrivt af denne Skrivelse, enhver for sit Vedkommende.

Side 15 + 16.

September 29.  Circulaire af 15de dennes, fra Cancelieraad Lanng, om hvorledes Vagtholdet ved Kysterne skal forrettes, saalydende:

Overeensstemmende med Stiftamtets Ordre af 13de dennes meddeles herved til Efterretning og Bekjendtgjørelse ved Kirkestævne, at der fra 1ste October paa hver Post ved Kysten skal stilles en Vagt af 4re Mand som bør staae i 24 Timmer fra Middag til Middag, og er det bestemt at de 4re Mand der ere paa Vagt, patrolere saaledes at de 2 af dem hvile i Vagthuuset, medens de andre 2 i 2 Timer, og saaledes vedblive Døgnet igjennem.

Til dette forøgede Vagthold er henlagt de paa hosfølgende Side anførte Sogne, der forrette Vagtholdet i Forhold til derved gjorte Noteringer og hvorom Sognefogderne for at føre en bestemtere Inddeling conferere med KystogSynsmændene.

I øvrigt bliver den hidtil brugte Orden at en Huusmand eller en Inderste giør een Tour imod hver 2 af en Gaardmand Sogneviis indtil videre at tage til Følge, hvorimod ethvert Sogn sættes til et vist Antal Vagter overeensstemmende med Noteringen paa Listen.

Ligeledes bør i Anledning af de Almindelige Bestemmelser, det privilegerede Hartkorn deeltage i dette Vagthold og bestemmes herved indtil videre at en Præstegaard sættes lige med en Gaardmand, og en Hovedgaard være skyfrie eller ufrie under 20 Tønder Hartkorn som 1 Gaard, under 50 men over 20 som 2, og over 50 Tønder som 3 Gaarde, hvorhos dog maae Iagttages, at den Præst der er Opsynsmand for Vagtholdet naturligviis fritages, og ligeledes at den Hovedgaard hvor enten Husbond, Forvalter eller Forpagter enten er Opsynsmand eller Befalingsmand ved Kystmilicen ligeledes fritages for 2 Vagttourer af den ellers efter sin Størrelse kunne tilkomme at gjøre.

Disse Bestemmelser haver Sognefogderne at Iagttage, ligesom og ved at afgive Vagter rette sig efter de Tilsigelser som skeer fra det District hvorunder deres Sogne ifølge den ommeldte hosfølgende Liste ere henlagte. Saavel af denne Skrivelse som den ommeldte Liste forsyner enhver Sognefoged sig med de fornødne Extracter.

September 29.

Extract

Af Fortegnelse over de Sognes contribaule Hartkorn som skulle afgive Kystvagterne i Aarhuus Amt.

Marselisborg District.

Wibye Sogn                       157 Tdr

Tiilst                                   228  –

Hasle                                     85 –

Brabrand                            262  –

Aabye                                   88  –

Moesgaard District.

Maarsleth Sogn                  322  Tdr

Holme                                140  –

Koldt                                  279  –

Ormslev                              126  –

Beder District.

Beder Sogn                         137 Tdr

Trandberg                           170  –

Thiset                                 263  –

Malling District

Malling Sogn                     422 Tdr

Astrup                                 169  –

Tulstrup                                70  –

Hvilsted                                84  –

Hartkornet er anført efter Amtstuens Generale Anmeldelser.

September 30

Inddeling

af Vejen fra Trandberg Kirke og til Skjellet imellem Obstrup og Østerbye Marker, i Foreening med Vejbetjente Johansen efter Hr Cancelieraad Lanngs givne Ordre saaledes

Side 17

skema_side17

 

September 30   Foretaget Visitation med Hr Doctor Weies og Pastor Friis i Bjødstrup, Gunnestrup, Østerbye og Jegstrup.

Side 19

October 9de       Circulaire af 5te d: fra Hr Cancelieraad Lanng om Forandring ved Vagtholdet saalydende:

Da Strandvagtholdet herefter skal skee af alle Mandfolk af Bondestanden fra 20 til 50 Aars Alder, hvad enten de ere Gaardmænd, Huusmænd, Inderster, Tjenestekarle eller andet deslige; saa paalægges Sognefogden herved i Foreening med Lægsmanden for Trandberg Sogn, i følge Amtets Ordre hertil inden Løverdagen den 15de d: M: at indsende Lister in dupla  over alt det Mandskab der findes i Sognet af den foranskrevne Alder uden Hensyn til deres Stilling indrettet efter det foreskrevne Schema, hvilke Lister maae være underskrevne af Sognefogden og Lægsmanden og Attesteret af Sognepræsten at der som bekjendt ingen ere forbigaaede, og at det med de der ere anførte at være formedelst Svaghed eller andre Grund fritagne forholder sig rigtigt.

Foruden de Svage anføres som fritagne, Sognepræsten en Tjenestekarl, Sognefogden og en Tjenestekarl, Lægsmanden for sin Person, enhver Mand der er ansat i

Side 21 

Skema_side_21

 

 

 

 

 

Side 24 + 25.

October 26.       Ordre fra Cancelieraad Lanng af 22de dennes om Kystvagterne saaledes:

Efter Amts Ordre af gaars Dato meddeles Sognefogden til Efterretning at Vagtholdet ved Kysten nu er besat saaledes:

I Moesgaard District under Opsyn af Kystcommissair Forvalter Wittusen paa Moesgaard med følgende Poster:

Frederiksodde, Skadshoved, Kongensbugt

og Abbildshoved.

Hvortil i Forbindelse med flere Sogne er henlagt Trandberg og Thiset. I Henhold til ovenmeldte Ordre paalægges det Sognefogden herved efter den følgende Liste, saasnart det af Kystcommissairen reqvereres, at tilsige det fornødne Mandskab til hver Dag saa længe Omgangen i Sognet Varer.

Denne Tilsigelse bør skee til Underbefalingsmændene hver i sit District; thi skjøndt dette Vagthold er uafhængigt ag Kystmilisen, saa paalægges det dog herved Underbefalingsmændene hver i sit District at tilsige Mandskabet og sørge for at de afgaae til rette Tid saaledes at de kunne være ved Posten til Afløsning hver Middag Kl. 12.

Mandskabet afgaaer ubevæbnet og forbliver paa Vagt i 24 Timer. Skulde noget Mandskab ikke være hjemme eller formedelst Sygdom ej kunne møde, eller af Modtvillighed ej kunne gaae, tilsiges den næste, og er det af Modtvillighed tilmeldes det strax Herredsfogden samt Kystcommissairen for at de Skyldige kan blive afstraffet.

To Dage førend Omgangen i Sognet er udløben melder Sognefogden for Kystcommissairen at der nu kuns staae saa mange i Sognet, thi da det lettelig kunne ved Sygdomme eller

andet deslige foraarsages, at der ikke kunne præsteres nøjagtig saa mange Vagter af et Sogn som Kommissairen har givet Regning paa efter Listen, kunne det ellers lettelig hænde at han forsildig tilsagde til paafølgende Sogn.

Endvidere haver Sognefogden saasnart nogen Forandring med Mandskabet foregaaer at tilmelde Kystcommissairen samme, for at han derefter kan berigtige sin Liste og giøre sin Regning paa hvilke og hvor mange Mand han har i Sognet. Indtil Underbefalingsmændene bliver beskikkede, besørger Sognefogden Tilsigelsen ved en Mand som dertil af ham i ethvert District vælges, og hvilken Mand haver at paasee at Vagtmandskabet afgaaer til Posterne.

Endelig vedfølger 2de Exemplarer af Indstruxer for Vagten, og 1 Exemplar af Do: for Kommissairen som Sognefogden for sit vedkommende holder sig Efterrettelig, og drager Omsorg for at disse såvidt mueligt bekjendtgjøres for Vagtmandskabet paa en saadan Maade at de kan forstaae og fatte samme.

Det ene Exemplar kan leveres den Mand der forretter Tilsigelserne.

Side 26 + 27.

October 31        Circulaire fra Hr Krigsraad og Befalingsmand Møller paa Marsellisborg, angaaende Underbefalingsmændenes Beskikkelser og dermed forbundne Iagttagelser.

Underbefalingsmændene forretter Tilsigelserne til Vagthold, og paaseer at Vagterne afgaae Daglig saaledes at de kan møde paa Posten i rette Tiid. Udebliver nogen, meldes det til Sognefogden, tillige med Aarsagen, og tilsiger i saafald en anden; 2 Dage før Vagtholdet er forbie i Sognet meldes det til Sognefogden. Underbefalingsmændene i Trandberg Sogn er Gaardmand Rasmus Hansen i Østerbye, og Reserve Gaardmand Christen Nielsen i Gunnestrup. 33te Forstanderie.

Novbr 4             Circulaire fra Hr Krigsraad Møller paa Marsellisborg saalydende:

Da jeg af Høje Øvrigheden er skikket som Befalingsmand for 4de Kystmilise District, hvorunder Trandberg og Maarsleth Sogne er indbefattede, og derhos tillagt Ordre til at undersøge Districtet, saa ville Sognefogderne i Trandberg og Maasrleth Sogne tilsige Kystmilisemandskabet at møde førstkommende Søndag den 6te November saaledes:

Trandberg Sogns Mandskab om Formd: Kl: 9 hos Sognefogden

Maarslets Do Kl: 11, ligesaa

Mandskabet maae endelig tilsiges at møde den bestemteTid, saa ville og vedkommende Sognefoged være tilstæde for at give fornøden Oplysning. Dette Brev gaae uden Ophold fra Sognefogden i Trandberg til Sognefogden i Maarsleth Sogn og sendes mig fra sidste med Paategning om Forkyndelse fra dem begge.

Side 28

Novbr. 16          Brev fra Hr Forvalter Wittusen paa Moesgaard at beordre til Kystvagt saalydende:

Trandberg Sogn afgiver følgende Vagter:

  1. Fredagen den 18de Novbr              2 Mand til Abbildshoved
  2. Løverdagen – 19de Novbr            4 Do  (mand) til Skødshoved      4 Do (mand) til Frederiksod  4 De (mand) til Kongens Bugt    4 Do (mand) til Abbildshoved

tilsammen 16 Mand som saaledes afgives Daglig til bemeldte Poster indtil Sognets Vagter er præsterede. Betimmelig maae Sognefogden melde naar Vagterne ophøre, thi Omgangen gaar nu over paa de langtfraliggende Sogne.

Vagterne til Skadshoved og Frederiksod, melder sig hos Assistent Christian Hansen paa Mariendal, og dem til Kongensbugt møder hos Søren Andersen i Hophaugen; Abilshovederne hos mig.

Ovenmeldte Poster besættes med efterskrevne Mandskab saaledes:

Novbr:18           2 Mand . Jens Nielsen Gunnestrup, Peder Nielsen, ibidem, melde sig hos Hr Forvalter Wittusen påå Moesgaard og besætter Posten: Abildshoved.

16 Mand. Marius Rasmusen Gunnestp:, Søren Mikkelsen ibd:, Peder Nielsen Østerbye, Ole Jensen ibd:, melde sig hos Assistent Christian Hansen paa Mariendal, og besætter Posten Skadshoved.

Thomas Poulsen Østerbye, Jens Pedersen ibd;, Mikkel Christensen Tingsk:Knud Jørgensen Jegstrup Ligeledes melde sig hos Assistent Christian Hansen paa Mariendal, og besætter Posten Frederiksod.

Rasmus Sørensen Jegstrup, Søren Ovesen ibd:, Peder Rasmusen ibd:, Søren Thomsen ibd: melde sig hos Assistent Søren Andersen i Hophaugen, og besætter Posten Kongensbugt.

Side 29

Anders Laursen Børrup, Rasmus Jensen ibd:, Rasmus Jacobsen ibd:, Søren Mikkelsen ibd: melde sig hos Hr. Forvalter Wittusen paa Moesgaard og besætter Posten Abildshoved.

Novbr. 20.         16 Mand

Jens Nielsen Sleth, Søren Jensen ibd:, Knud Pedersen ibd:, Søren Pedersen ibd: melde sig hos Assistent Christian Hansen paa Mariendal, og besætter Posten: Skadshoved.

Peer Jensen Sleth, Jens Sørensen ibd:, Peder Nielsen ibd:, Jens Laursen ibd: melde sig hos Assistent Christian Hansen paa Mariendal og besætter Posten Frederiksod.

Jens Nielsen Sleth, Poul Jespersen ibd: Peder Hansen ibd:, Rasmus Rasmus: Bjødstrup melde sig hos Assistent Søren Andersen i Hophaugen og besætter Posten Kongensbugt.

Jens Jensen Bjødstrup, Rasmus Jacobsen ibd:, Knud Sørensen ibd:, Niels Mikkelsen ibd: melde sig hos Hr Forvalter Wittusen paa Moesgaaard og besætterPosten Abildshoved.

Novbr 21.          9 Mand

Side 30 + 31.

Decembr: 4       Circulaire af 9de Nov: fra Contoiret saalydende;

Til Efterretning og Bekjendtgjørelse meddeles herved allernaadigst Paroll Befaling af 24de f: M: saalydende;

Naar det til Forebyggelse af at Cholera Sygdommen skal udbrede sig i vore Lande ansees nødvendigt, at foranstalte den i vor Forord: for Danmark og for Hertugdømmerne af 19de Juni d: A: omtalte strængeste Spærring, bør de for vedkommende militaire Spærrecordon udsætte Skildvagter eller Poster som forsætligen tilstæde at Personer indsnige sig fra det afspærrede Land eller District, eller at Ting derfra lovstridigen indføres, straffes efter bemeldte Forord: paa Livet, og bør de af dem, der befindes at have havt et forbudet Samqvem med Personer i det afspærrede Land eller District, som sætter det offentlige i lige Fare, være Straf undergivne. Skulde en til saadan Cordon henhørende Skildvagt overbeviises at have sovet paa sin Post, forladt samme uden at være aflødst, eller at have været saa Drukken, at han ikke kunde iagttage sine Vagtpligter, skal han ansees med Fæstnings arbejde fra 3 til 5 Aar.

Derimod maa de almindelige Lovbestemmelser følges ved Vagtforseelser af sidstnævnte Art, som maatte begaaes af Mandskab henhørende til andre Kordonlinnier eller Overentainecommandoer, dog at Krigsretterne, for saavidt at Straffen er arbitrair, tage Hensyn til skadeligere Følger, slige Forseelser under disse Omstændigheder kunne have.

Saasnart imidlertid nogen af dette Mandskab skulde forsætligen overtræde de for Vagtholdet givne særdeles Bestemmelser, saasom imod givet Forbud tillade at nogen gaaer i Land eller passerer Linnien, straffes han med Fæstnings arbejde og Straffetiden bestemmes efter Tilfældets større eller mindre Farlighed. Vi ville at denne ved Befaling skal Bekjendtgjøres samtlige paa Kordonscommanderede Tropper, og tillige forelæses Mandskabet ved Lønningsparaderne. Saa skal og naar en saadan Spærring befales at de vedkommende Tropper bør ansees at udgjøre en Spærre Kordon, dette betydes Mandskabet.

Decbr 4.,           Circulaire fra Contoiret, af 26de Nov: om Kystvagternes Ophævelse.