Tranbjerg i 1970’erne

Artiklen er skrevet af Lars Kjærsgaard Johansen

I 1884 blev Tranbjerg station bygget, og i juni åbnedes banen mellem Aarhus og Odder.  Det var indledningen til en periode med vækst og forandringer i Tranbjerg, og i de følgende år blev der bygget mange huse, fx åbnede kroen året efter, og både mejeriet og de første forretninger blev bygget i   1880´erne. Tranbjerg by eksisterede ikke før 1884, men udviklingen betød, at mange mennesker flyttede til Tranbjerg, og sognets befolkningstal steg fra ca. 500 personer i 1880 til 630 i 1900. Væksten fortsatte de følgende par årtier, men i 1920´erne begyndte der en stagnationsperiode, som fortsatte til ca. 1960, hvor befolkningstallet var 930. Selv om Tranbjerg var en stationsby, var sognet stadigvæk et lille og overskueligt landsbysamfund.

Planlægningen i 50´erne og 60´erne

Det skulle ændre sig markant i perioden indtil 1980, hvor indbyggertallet voksede til 6.700. Så stor en befolkningstilvækst forudsætter selvfølgelig en planlægning, og den fandt sted i 1950´erne og 1960´erne. Første gang udviklingsmulighederne i Tranbjerg blev omtalt, var i ”Egnsplan for Storårhus”, der blev vedtaget i 1954, og heri stod der, at der var velegnede arealer for udvidelsesmuligheder ved Tranbjerg både med hensyn til bolig- og industriområder.

På det tidspunkt var mange familier allerede begyndt at flytte fra Aarhus Kommune til en af de seks forstadskommuner, hvor skatteprocenten var lavere, og hvor der var mulighed for at bygge sit eget hus. Aarhus kommune var næsten fuldt udbygget, og med udsigt til manglende skatteindtægter, var kommunen interesseret i et samarbejde med forstadskommunerne – og gerne en sammenlægning.

Forstadskommunerne var interesseret i et samarbejde, men ikke i en sammenlægning, og Holme-Tranbjerg kommune begyndte i midten af 1950´erne at planlægge både industri- og boligområder for derigennem at kunne få flere skatteindtægter. Derfor foretog kommunalbestyrelsen mange store jordopkøb forskellige steder i kommunen med henblik på videresalg til rimelige priser. Man begyndte med at opkøbe jord i det område, der blev til Holme Industriby, hvor både Sabroe og Skandinavisk Tobakskompagni opførte deres virksomheder i 1957. I løbet af nogle år flyttede ca. 80 industri- og handelsvirksomheder til Holme, og i slutningen af 1960´erne var der beskæftiget ca. 4.000 personer i området.

Boligbyggeriet blev skudt i gang i 1963, da Boligselskabet Horta begyndte byggeriet af 52 rækkehuse ved Gartnervænget. Husene var på 94 kvadratmeter plus udhus og garage, og de var beregnet til børnefamilier. De første beboere flyttede ind i 1964, og området var færdigbygget i 1966. Et boligbyggeri, der blev endnu mere omtalt, var opførelsen af Tranbjerg Haveby. I begyndelsen blev den omtalt som Planetbyen, og det var et ret præcist udtryk for afstanden til stationen, der lå ca. 1½ km væk.

I 1965 begyndte salget af grunde, og i 1967-68 flyttede de første parcelhusejere ind i deres nye boliger. Også i 1970´erne fortsatte udbygningen af Havebyen, som blev et stort parcelhusområde. Havebyen var blevet anlagt efter moderne principper, således at den gående og den kørende trafik blev holdt adskilt, også til det planlagte center og den planlagte nye skole.

Holme-Tranbjerg kommune og Aarhus Amt forudså også den øgede trafik, som udviklingen ville medføre, og derfor anlagde man i 1965 en omfartsvej uden om Tranbjerg by. Landevejen syd for Torvevænget blev udvidet til en firesporet vej i begyndelsen af 1970´erne, og derudover blev der foretaget ændringer af vejforløb og anlagt nye veje, fx Orholt Allé og Grønløkke Allé, der blev den nye forbindelsesvej til Hasselager. En anden vigtig forbedring af infrastrukturen skete i, da Jens Erik Abildskou købte busruten mellem Tranbjerg og Aarhus i 1960. Han købte med det samme to helt nye busser og gav sit firma navnet De Blaa Busser”, hvorefter han øgede antallet af afgange og oprettede en ekstra rute til Aarhus.

Kommunalreformen 1970

Omfartsvejen anlagt 1965

Som tidligere omtalt var Aarhus kommune interesseret i en sammenlægning med forstads- og omegnskommunerne, idet kommunen manglede udvidelsesmuligheder. Debatten om kommunesammenlægninger havde stået på i næsten 30 år, og i 1967 skar Folketinget igennem og foreslog, at en kommende lov skulle bygge på princippet: én by, én kommune. Da man stadigvæk ikke kunne blive enige, hverken i Aarhus eller andre steder i landet, tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningerne igennem i maj 1969, og Kommunalreformen blev derefter ført ud i livet den 1. april 1970. Konsekvensen var, at Holme-Tranbjerg kommune, der havde eksisteret siden 1842, blev nedlagt, og sammen med de øvrige 5 forstadskommuner og 14 omegnskommuner blev den sluttet sammen i den nye Århus storkommune.

Selvstændigt sogn

En anden vigtig administrativ ændring var, at Tranbjerg sogn blev selvstændigt i 1973. Tranbjerg kirke er fra slutningen af 1100-tallet, men i 1555 blev kirken en annekskirke til Holme kirke, hvor præstegården lå. Det har altså præsterne i Holme, der varetog gudstjenester og andre kirkelige handlinger, og konfirmanderne blev transporteret til konfirmationsforberedelse i Holme. Situationen medførte også, at der ikke var særlig mange kirkelige aktiviteter i Tranbjerg. Den 19. august 1973 blev Marie Andreasson indsat som sognepræst Tranbjerg Kirke, og da befolkningstallet fortsatte med at vokse markant, var der mange arbejdsopgaver. Derfor blev Kirsten Niekerk ansat som præst i 1978, og selv om det kun er ca. 40 år siden, blev det bemærket rundt omkring, at Tranbjerg sogn havde to kvindelige præster.

Accelererende byggeri

De første parcelhuse i Havebyen og på Kirkevænget stod færdige i slutningen af 1960´erne, og byggeriet af parcelhuse og rækkehuse fortsatte i et accelererende tempo i 1970´erne. Nybyggeriet foregik mange steder, og de tidligere småbyer Østerby, Jegstrup og Børup blev forvandlet til store parcelhusområder. Fx blev byggeriet på Jegstrupvænget, Skovgårdsvænget og Nørrevænget påbegyndt i begyndelsen af 70´erne, på Horsevænget, Hyrdevænget og Torve Allé skete det i midten af 70´erne, og på Laurbærvænget og

Børupvej i 1979/80.

I Bjødstrup og især i Slet blev nybyggeriet præget af større og mindre virksomheder. I Slet blev næsten alle gårdene revet ned, og det samme skete for mange andre bygninger, herunder Slet Mølle. I stedet opførtes mange erhvervsvirksomheder, og det mest spektakulære var TDC’s nye hovedkvarter på hjørnet af Slet Møllevej og Chr. Xs Vej. Da det blev indviet i 1971 skete det i overværelse af Dronning Margrethe.

To nye skoler

Der har eksisteret en skole i Tranbjerg siden ca. 1740 og den lå sandsynligvis allerede dengang tæt ved kirken. Som følge af de mange nye tilflyttere blev det i midten af 1960´erne klart, at der skulle bygges en ny skole, og arkitekterne fremlagde deres planer i 1967. I august 1969 blev den første del af Tranbjerg skole taget i brug af de yngste årgange, og skoleinspektør Johannes Kristensen kunne gå i spidsen for eleverne fra den gamle til den nye skole. Året efter flyttede de ældste elever også ind i bygningerne, og skolen blev færdigbygget i 1972/73.

Allerede på det tidspunkt blev det klart, at det var nødvendigt at bygge en skole mere, idet elevtallet fortsatte med at stige, og til sidst nåede det 1200. Da der var store udbygningsplaner vest for landevejen, var det naturligt at placere skolen ved Grønløkke Allé, og derfor fik skolen navnet Grønløkkeskolen. Byggeriet begyndte i 1975, og i oktober 1976 var det skoleinspektør Asger Nordvig-Rasmussens tur til at gå i spidsen for sine elever fra Tranbjerg skole til Grønløkkeskolen.

Andre nye bygninger

I slutningen af 1960´erne var der ingen børneinstitutioner i Tranbjerg, og de nærmeste lå i Holme. Ligesom andre steder valgte mange kvinder derfor at have halvdagsarbejde eller forlade arbejdsmarkedet, mens børnene var små. I slutningen af 1960´erne blev der dannet en forældregruppe i Havebyen, som arbejdede på at få oprettet en legestue. Primus motor var Lise Hermansen, som gennem tre år forhandlede med både kommunen og staten for at få tilladelse til at få etableret legestuen. I 1970 gav kommunen grønt lys og overlod den gamle skoles træpavillon til legestuen, som blev åbnet i september 1970 for 80 børn fordelt på fire hold. I 1972 åbnede den første børnehave.

Ældre mennesker, der ikke længere kunne klare sig selv, måtte indtil 1973 flytte til Plejehjemmet Egely i Holme. Det år åbnede Plejehjemmet Tranbjergvænge, som havde plads til 100 personer. Det var et privat plejehjem, idet det var organisationen bag Hestehaven der var initiativtagere, men kommunen gav garanti for et stort lån. Sognerådsmedlem Kirsten Kidde havde været meget aktiv i oprettelsen af plejehjemmet, og var bestyrelsesformand i over 25 år.

Da man havde besluttet at lukke forsorgshjemmet i Vester Allé, skulle Aarhus Amt bygge et nyt og større. I 1964 accepterede sognerådet i Holme-Tranbjerg, at institutionen blev bygget på en mark i Østerby, og i 1970 blev grundstenen lagt. Forsorgshjemmet Østervang blev indviet i 1972.

Tranbjerg butikscenter, i dag Center Syd, er uden tvivl det nybyggeri fra 1970´erne, der har haft størst betydning for de fleste mennesker. Det var Højbjerg Andelsboligforening, der opførte det i 1973, og butikslokalerne blev hurtigt udlejet. Der var både brugs, bank, bager, slagter, kiosk, grill, bodega og farvehandel, og de oprettede Centerforeningen i 1974, som i 1980´erne købte bygningerne og udvidede centeret.

Centret under opførelse i 1973

I centret indrettede Aarhus kommune også det nye bibliotek, som åbnede i januar 1974. Indtil da havde biblioteket haft et par små lokaler i hovedbygningen til den nedlagte gård ”Kirkegaard”, og derfor betød flytningen, at biblioteket fik meget mere plads i de moderne lokaler. De var meget børnevenlige, og der var et stort legerum, som var meget populært som følge af de begrænsede institutionspladser.

Tranbjerg Varmeværk blev en realitet på en stiftende generalforsamling i maj 1971, og året efter besluttede man at bygge den fjernvarmecentral, som man kan se i dag. Centralen blev taget i brug i slutningen af 1972, hvor der var ca. 1000 forbrugere.

Tranbjerg Varmeværk 1975

AIA-Tranbjerg

Siden 1930´erne har der været spillet fodbold og dyrket sport i Tranbjerg, men faciliteterne var altid beskedne. I august 1949 fik sportsinteresserede i Tranbjerg stillet en ny sportsplads til rådighed nord for kirken, dvs. hvor Lokalcentret ligger i dag. På grund af befolkningstilvæksten opstod der i 1960´erne igen pladsproblemer. Også den mere kendte klub AIA havde problemer, idet tilslutningsvejen til den kommende motorvej ville betyde, at klubben måtte forlade klubhuset og banerne på Åhavevej. Derfor begyndte de to klubber i slutningen af 1973 at d skutere mulighederne for en sammenlægning, og i april 1974 blev den nye klub AIA-Tranbjerg en realitet. Imidlertid fik klubberne ikke en fælles adresse, idet sportsanlæggene endnu kun fandtes på tegnebrættet. Det var planlagt, at der i forbindelse med Grønløkkeskolen skulle opføres et stort idrætscenter med både indendørs- og udendørsfaciliteter samt et klubhus. Allerede i efteråret 1974 begyndte man at anlægge syv fodboldbaner, men andre dele af planerne blev af forskellige grunde udskudt, og først i slutningen af 1978 blev Grønløkke-hallen færdigbygget. Året efter kunne man omsider forlade anlægget på Åhavevej, og AIA-Tranbjerg blev for første gang samlet i Tranbjerg. Men klubhuset lod vente på sig, og det blev først indviet i 1991.

1970´erne

Som der fremgår af artiklen, var 1970´erne et årti, hvor der på mange områder skete meget væsentlige forandringer, så Tranbjerg blev forvandlet fra et overskueligt og lidt stillestående landsbysamfund til en stor moderne forstad med nye offentlige institutioner og flere tusinde indbyggere. 1970´erne er stadigvæk det årti, hvor befolkningstilvæksten i Tranbjerg har været størst, både procentvis og i absolutte tal, idet tallet blev mere end tredoblet fra 2.200 til 6.700.

Baggrunden for den imponerende vækst skyldes først og fremmest højkonjunkturen fra slutningen af 1950´erne til midten af 1970´erne, og den skabte baggrunden for, at politikerne kunne gennemføre Velfærdsstaten. For selv om udviklingen i Tranbjerg er imponerende, skete der faktisk en tilsvarende udvikling mange andre steder i Danmark.